Efterår er græskartid

Halloween nærmer sig og det falder som altid sammen med et stort udvalg af græskar i butikken. Vi har runde, aflange, store og små – kig forbi og find græskar til udskæring, til suppen eller til at sylte!

Derudover bugner butikken af pyntegræskar, så hvis sommerblomsterne er blevet kedelige kan de med rette skiftes ud med et par græskar til vindueskarmen eller på terrassen. De kan holde meget længe.

Vi har som altid masser af kartofler, store og små, Ditta/Exquise. Derudover asparges kartofler, flere slags rødbeder og pastinak.

 

Sommersæsonen 2019

Så er den nye sæson 2019 kommet i gang.

Vi er startet med at tage nye kartofler op den 2. maj, så nu er der friskt optagede kartofler hver dag.

Vi starter med at tage kartoflerne op med frilægger, hvor vi samler kartoflerne op med hånden. Når vi når til sidst i maj måned tager vi dem op med den store kartoffeloptager.

De første kartofler satte vi til forspiring i starten af januar, kartoflerne bliver sat i små kasser i et aflukket rum med lys.

Den 20. februar lagede vi de første kartofler i jorden, der kom plastik og fiberdug over. Da frosten var værst måtte vi lægge en ekstra fiberdug på.

Men den sene nattefrost har været slem, den fryser toppen ned, så kartoflerne ikke vokser hurtigt nok.

På grund af det tørre vejr i april og maj måned har vi været nød til at vande de tidlige kartoflerne tre gange, ellers er vi bange for at væksten går i stå, og kartoflerne vil få en fast skrald så de er svære at ordne.

Det er de første kartofler der er mest håndarbejde ved, derfor er de relative dyre end senere på sæsonen.

Vi har stadig kartofler og rødbeder fra sidste sæson.
Kom og besøg os i vores butik vi har åben hver dag.

Græskar tid

Nu har vi fået indsamlet vores græskar. På trods af en besværlig sæson, er det lykkedes os at fylde butikken med flotte græskar i mange sorter. Først måtte vi sørge for at vande planterne så de kunne overleve den varme sommer, derefter kom der noget regn og mindre sol da de havde brug for lidt stabilt vejr,

Der er udvalg af halloween græskar, store og små pyntegræskar, gigant græskar der kan bruges til at pynte op med eller spise.

Der er hokkaido græskar der er god til suppe samt at bage i ovnen. Syltegræskar samt andre spisegræskar.

Vi sælger også kartofler hvor vi har Ditta kartofler, aspargeskartofler samt exqusia kartofler.

Vi har 3 slags rødbeder almindelige lange rødbeder bolsjebeder samt gule beder.

Gulerødder og flere slags løg findes også på hylderne.

Kom og se hvad vi har, vi har åbent i vores butik hver dag.

 

 

Løg, rødbeder, gulerødder, squash og krydderurter

Nu kom sæsonen for alvor i gang.

Nu er de nye løg klar til salg i butikken. Vi henter almindelige løg, rødløg, hvidløg og skarlotteløg ind dagligt.

Derudover er der nu også rødbeder, både almindelige lange- , gule- og rødstribede.

De første squash og gulerødder tages også op, og vi har desuden frisk persille og dild hver dag.

Kartoflerne tager vi fortsat op hver dag. Sorterne er Solist, aspargeskartofler og Linzer delikatesse. Snarligt begynder vi at tage Princess kartofler i stedet for Solist.

Året har været meget drilagtigt, først var det koldt meget længe, og nu er det tørt og det varme vejr er ikke optimalt for grøntsagerne.

 

Sommersæson 2018

Nu er de nye kartofler kommet.

Vi lagde dem til forspirring i januar måned, de blev lagt i jorden den 26. marts da der var stadig lidt frost i jorden, men vi satsede på at de kunne tåle det. De blev dækket til med plastik og fiberdug. Nu har vi “pakket” dem ud og de er blevet salgsklare. Vi tager friske kartofler op hver dag, og I kan købe dem i vores butik, der er åbent alle dage.

Sommer sæson 2017

Nu er de første nye kartofler taget op, og vi håber at kunne sælge til alle op til store bededag (11 Maj). Kartoffelvæksten startede rigtig godt, med en varm marts, men blev efterfulgt af en kold april som har forsinket de nye kartofler en smule.

Vi høster desuden friske rabarber, persille og lidt purløg.

Vi sælger fortsat løg, kartofler og rødbeder fra sidste sæson.

Vi håber at de nye løg er klar til salg i starten af juni.

 

Græskar sæson 2016

Så er de mange slags græskar i butikken. Vi har:

  • Hokkaido – gode til supper!
  • Spise-græskar – gode til bl.a. bagning.
  • Sylte-græskar – kan også bruges til bagning.
  • Halloween i mange forskellige størrelser
  • Store og små pyntegræskar i utallige former og farver

 

Kig forbi og se vores udvalg.

Der er fortsat massere kartofler, løg, rødbeder i forskellige farver og gulerødder.

Sommer sæson 2016

Vi tager friske varer ind hver dag, hvor de kommer direkte i vores butik.

Kartofler i forskellige størrelse poser og størrelser på kartoflerne.

Vi har ligeledes friske aspargeskartofler

Nu er det tid til mange nye produkter, vi har løg, rødløg, hvidløg og skalotteløg.

Almindelige lange rødbeder, rødstribet og gule-beder med top.

Dild og persille i bundter. Som en nyhed har vi fået den bredbladet-persille.

Squashene er ved at være der.

Der er så småt kommet bær, hindbærrene er der, ribs og solbær kommer i nærmeste fremtid. Bær er i begrænsede mængder, først til mølle princippet.

2016 Sæsonen

Nu er de nye kartofler i butikken, de blev sat til forspiring i januar måned og lagt i jorden den 28. februar, så nu er vi begyndt at tage dem op. Vi havde de første til salg den 11. maj.

Vi har ligeledes lidt rabarber.

Vi sælger stadig kartofler og rødbeder fra sidste sæson.

I marken er vi i gang med at så de forskellige ting, vi har lagt løg. De er kommet op men der går noget tid inden de er til at tage op. Gulerødder, rødbeder og majs er sået. Vi har sået lidt squash og Hokkaido.

Marts har været rigtig kold, så foråret har trukket ud. Det har været svært at komme i gang med at så de forskellige grøntsager.

Græskarsæsonen 2015

Så er sæsonen for græskar i gang, vi har spisegræskar, hokkaido græskar, syltegræskar og pyntegræskar – både store og små.

Halloween græskar i mange forskellige størrelser og faconer. Så dem der kommer først kan købe de sjoveste.

Kartofler har vi i flere forskellige størrelser, vi har princess kartofler på nuværende tidspunkt vi forventer at begynde at sælge ditta kartofler i oktober måned.  Vi har også aspargeskartofler.

3 forskellige rødbeder almindelige lange rødbeder der er gode til at sylte, samt til rodfrugter, rødstribet der er gode til råkost og gule der er gode til rodfrugter i ovn eller lignende. Mange vælger at presse juice af de store rødbeder.

3 forskellige gulerødder, ganske almindelige gulerødder, hvide gulerødder samt lela gulerødder.

Flere slags løg almindelige løg, rødløg, hvidløg og skalotteløg.

Asier forventer vi at have til først i oktober.